Opthalmotilapia heterodonta

 

 

I naturen:

 

I Tanganyika søen lever denne smukke ”langfinne” i overgangs zonen. Hannerne lever solitært og laver hver især en sand rede som de forsvarer mod andre hanner. Hunnerne svømmer rundt i mindre grupper.

Arten ernærer sig af phytoplankton og af de små organismer som de finder i algerne som de går og nipper i, den færdes på det lave vand ned til ca. 10 meters dybde.

 

I akvariet:

 

I akvariet kan O. heterodonta holdes med en del andre arter. Hannerne udvikler med tiden finne forlængelser på halefinnen som gør fisken utrolig smuk. Akvariet dekoreres med fint sand, gerne et tykt lag så der er nok til at hannen kan bygge sig en rede. Desuden bør akvariet indeholde en del sten af forskellige størrelser.

 

Anvendelige fødeemner:

Artemia (med måde), daphnia, cyclops, grønne flager.

 

 

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Et akvarium til denne art bør ikke være mindre end 325 ltr. til voksne fisk. Hannerne kan være hårde ved hinanden i denne størrelse akvarie – så vil man holde mere end en han bør man gå op i 530 ltr. eller større. Man kan med fordel holde arten som flok med 4-5 hanner (alt efter akvariets Størrelse) samt 4-8 hunner.