Neolamprologus leleupi

 

 

 

I naturen:

N. leleupi lever i overgangszonen hvor den ernærer sig af invertebrater, den er fanget på dybder mellem 15 og 35 meters dybde. Arten er hulelegende og lever parvis. Faktisk findes fisken både i en grålig og en hvidlig form samt i den gul-orange form som er den eneste vi kender fra butikkerne/grossisterne. Fisken bliver (desværre) selekteret allerede under fangst da man formodentlig regner med at de 2 andre farve varianter er usælgelige, lidt en skam at vi som akvarister ikke får mulighed for at avle videre på den naturlige genmasse.

 

I akvariet:

Under akvariehold skal man være opmærksom på at fiskene har skjulesteder nok især hvis man holder flere fisk end 1 par. Akvariet dekoreres med mange sten som skal danne et væld af huler.

 

Anvendelige fødeemner:

Artemia, daphnia, cyclops, sorte myg, hvide myg, små krill, store krill, flager.

 

 

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

 

Et akvarium på 128 ltr. kan bruges til et enkelt par måske endda mindre hvis det er et godt solidt par man har. Har man en flok ungfisk bør 250 ltr. være et minimum. Hunnen bør altid have mulighed for at gemme sig for hannen mellem sten etc.