Lamprologus ocellatus

 

 

 

I naturen:

L. ocellatus findes på dybder startende ved 10 meter og ned til omkring 40 meter. Arten er sneglehus legende, og findes derfor som regel i umiddelbar nærhed af disse. Ocellatus ernærer sig af invertebrater som den finder i sandet og mellem sneglehusene. Hannen og hunnen har hver deres sneglehus, og hunnen ligger æggene i hendes eget hus hvorefter hannen befrugter disse.

 

I akvariet:

 

I akvariet er L. ocellatus en spændende lille ciklide at observere, den flytter sig hurtigt i små ryk, og er temmelig territorial omkring sit sneglehus. Selv helt store arter som feks. C. frontosa kan blive jagtet på flugt af denne lille fisk, det kan være særdeles fornøjende at se på. Arten kan holdes parvis, men en mindre flok kan man også sagtens holde hvis akvariet er stort nok.

 

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

 

 

Helt små akvarier kan bruges ved 1 par, startende ved 25 ltr. Akvariet dekoreres med fint til halvt fint sand/grus samt nogle tomme sneglehuse som fiskene kan yngle i, L. ocellatus sætter også pris på lidt sten.

 

Anvendelige fødeemner:

Artemia, daphnia, cyclops, sorte myg, hvide myg, flager.