Cyprichromis pavo

 

 

 

I naturen:

C. pavo lever frit i vandet som de andre Cyprichromis arter i nærheden af klipper. De findes på dybder mellem 20 og 50 meter hvor de ernærer sig af zooplankton. Hannerne danner territorier nær klipperne eller nær bunden, og hunner danner store grupper. Arten er hunlig mundruger.

I akvariet:

Under akvaristiske forhold trives pavo bedst i flok, man bør minimum holde 8 stk. for at få optimalt udbytte af deres flok instinkt. Hannerne indtager hver et forholdsvis stort tredimensionelt territorium ligesom de gør det i naturen, derfor bør fisken have mere plads end dens størrelse umiddelbart ligger op til. Hannerne kan godt virke aggressive på hinanden, men de skader dog sjældent hinanden under deres evige afpudsning af revir grænserne.

 

Anvendelige fødeemner:

Artemia, daphnia, cyclops, flager.

 

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Ved en mindre flok kan et 400 ltr. fint anvendes hvis der er meget ledigt svømmeplads, mindre akvarier kan resultere i tab af fisk grundet den stress de vil udsætte hinanden for under de trange forhold. Et akvarium på 500 ltr. + fungerer mere optimalt, her vil en flok også nemt kunne tælle 15 – 20 individer uden problemer. Arten er i vores øjne meget overset, den er en virkelig skønhed.