Cyprichromis microlepidotus

 

 

 

 

I naturen:

C. Microlepidotus lever som C. leptosoma jumbo i det frie vand nær større klipper, den findes på dybder mellem 10 og 40 meter. Føden består af  zooplankton som de indtager i store mængder. Hannerne forsvarer et tredimensionelt territorium i det frie vand – men de gør det i flok. Hunnerne går ligeledes samlet i flokke.  C. microlepidotus er hunlig mundruger, og Cyprichromis microlepidotus er desuden polychromatisk og vel af den grund alene nok den mest oversete af alle cyprichromis som akvariefisk.

 

I akvariet:

I akvariet trives microlepidotus bedst i flok, jo flere jo bedre, man bør minimum holde 8 stk. for at få optimalt udbytte af deres flok instinkt. Hannerne indtager hver et forholdsvis stort tredimensionelt territorium ligesom de gør det i naturen, derfor bør fisken have mere plads end dens størrelse umiddelbart ligger op til. Hannerne kan godt virke aggressive på hinanden, men de skader dog sjældent hinanden under deres evige afpudsning af revir grænserne.

 

Anvendelige fødeemner:

Artemia, daphnia, cyclops, flager.

 

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Ved en mindre flok kan et 400 ltr. fint anvendes hvis der er meget ledigt svømmeplads, mindre akvarier kan resultere i tab af fisk grundet den stress de vil udsætte hinanden for under de trange forhold. Et akvarium på 500 ltr. + fungerer mere optimalt, her vil en flok også nemt kunne tælle 15 – 20 individer uden problemer.