Cyphotilapia frontosa

 

Læs mere "moba" varianten

 

 

I naturen:

Arten lever i søens klippekyst områder på dybder der varierer fra 10 meter og ned til under 100 meter.

Selvom arten er rov levende er den for langsom til at fange sit bytte ved jagt. I stedet fouragerer den tidligt om morgenen hvor de fleste andre arter stadig er inaktive, her kan den således stille og roligt samle sit bytte op på bunden. Det er særligt Cyprichromis der samles op, desuden består føden også af rejer og andre større invertebrater.

Arten er hunlig mundruger, ungerne er først færdigt udviklede efter ca. 5 ugers rugning.

 

I akvariet:

 

Arten er som sagt hunlig mundruger, men der er i nogle få (akvaristiske) tilfælde observeret biparental adfærd (pers. Komm. N. Ventzel 2008) – der ligger bla. også en video af dette fænomen på youtoube.

C. frontosa kan holdes parvis men fungerer bedst i grupper bestående af min. 6-7 fisk - ved større eksemplarer er det en fordel at der ikke er for mange hanner med mindre at akvariet er rigtigt stort. Denne art er i mange tanganyika akvaristers øjne en af de absolut flotteste. Den har et dejligt roligt temperament, men under leg kan alpha hannen godt skubbe noget rundt med de andre medbeboere. Det kan derfor være nødvendigt at bygge akvariet op således at fiskene har noget (sten, planter eller lign.) at svømme rundt om således at de kan flygte – ude af syne, ude af sind. Er der ikke flugt muligheder kan de lavere rangerende individer risikere at blive presset op i et hjørne, desuden er det også nødvendigt at mundrugende hunner har nogle huler at stille sig i - da man ellers risikerer at de andre individer kan stresse dem. En følge heraf kan være at de mister æggene igen.

 

Anvendelige fødeemner:

Krill, artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, rejer, fiskekød, flager, granulat.

 

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Ved unge fisk fra 8cm. og op til 12 cm. Kan et 325 ltrs. akvarie godt bruges, men så snart at fiskene bliver kønsmodne bør 500 ltr. være et minimum. Ved en voksen flok fisk i størrelser på 15 – 25 cm. Bør et 720 ltr. akvarie være et minimum. Individer på 25 – 35 cm. bør have rigtig store akvarier.