Altolamprologus calvus

 

 

 

I naturen:

Denne smukke strømlignede rov levende ciklide er substrat legende og lever i søens klippekystområder helt ned til 40 meters dybde. Den ernærer sig hovedsagelig af yngel fra andre klippekyst ciklider, samt af mindre krebsdyr. Ynglen tages i ”et hug“ ved at calvus krummer sin krop i s-form først, og dernæst ”hugger” på byttet. Den meget slanke krop øger chancerne for at calvusén kan bevæge sig tæt på byttet uden at blive afsløret

I akvariet:

Under akvaristiske forhold er denne art et roligt bekendtskab. Ved kønsmodne fisk vil hunnen typisk kile sig ind i en sprække i en sten eller mellem 2 sten og lægge æggene, dvs. arten er altså ikke sneglehus legende (ihvertfals ikke fra naturens side!) selvom et sneglehus fra feks. en konksnegl fint kan bruges. Hunnen vil efterfølgende vogte ungerne/larverne indtil disse bliver frit svømmende.  Et sneglehus kan som sagt fint bruges til opdræt, fælles er at sprækken i eller mellem stenene eller i sneglehuset skal have en passende størrelse i forhold til hunnen således at hannen der normalt er større ikke kan få adgang til æggene. I akvariet er arten som sagt forholdsvis rolig , og den kan holdes sammen med stort set alle andre arter. Dog fraråder vi at holde arten sammen med planteædene typer da det vil være umuligt at opfylde foderbehovet optimalt for både en kødæder og en planteæder i det samme akvarium. Arten bør heller ikke holdes sammen med andre fisk der har en størrelse som den kan gabe over da disse er i overhængende fare for at ende som foder.  Hannen kan under akvaristiske forhold nå en maksimal størrelse på omkring 14 cm. Og hunnen ca. 9 cm. Arten vokser meget langsomt og kan blive gammel.

Anvendelige fødeemner:

Krill, artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, cyclops, rejer, fiskekød, flager, granulat.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Min. 100 ltr. For 1 par.